Dänisch

Hele ideen med mindebogen er at gøre navnene bag numrene synlige; at hente en fange ud af den anonyme masse og give ham sin individualitet tilbage. Med hjælp fra komiteen bag mindebogen kunne ideen realiseres i 1999.

Fra 1933-45 blev over 200.000 fanger sendt til KZ-lejren i Dachau. KZ-lejren i Dachau blev nationalsocialisternes base for over 2000 KZ-lejre i Europa. De første fanger var nationalsocialisternes politiske modstandere: kommunister, socialdemokrater, fagforeningsfolk, politikere fra de borgerlige partier og monarkister. Senere kom jøder, præster, „sigøjnere“, homoseksuelle, såkaldte asociale og kriminelle til lejren. Under krigen stammede flertallet af fangerne fra de besatte lande. En enkelt kritisk udtalelse eller tilhørsforhold til en forfulgt minoritet var grund nok til at blive sendt i KZ-lejr. For mange mennesker var dette ensbetydende med en dødsdom.

Hvert år den 22. marts, årsdagen for oprettelsen af KZ-lejren, bliver de nye biografiske mindesider præsenteret. Interesserede personer, pårørende, skoleelever har skrevet dem med hjælp av projectmedarbetere og efterlader dermed et aftryk. Nye biografier kommer hele tiden til. Mindebogen er udstillet i forsoningskirken på området for KZ-mindesmærket i Dachau.

Hver enkelt biografi omfatter fire sider. Forfatterne vælger selv det sprog, de vil skrive på og overtager den individuelle udformning af biografien. På denne måde skal mindesiderne illustrere den mangfoldighed, der var blandt fangerne, som kom fra mere end 30 nationer.

Vi ønsker, at man forstår, at Dachau er mere end blot dette sted. Bag de høje tal, mere end 200.000 fanger og mere end 41.000 døde, står enkelte biografier, livsskitser og de forfulgtes familier. Vi vil på ny give fangerne et ansigt og transportere historien bag deres forfølgelse op til vor tid. Det er grundtanken med vores projekt.